Søg i denne blog

torsdag den 31. oktober 2013

Tomatsuppe - suppe challenge nr. 1 :)

En af mine dejlige veninder fra studiegruppen besidder ikke helt samme passion for at lave mad som jeg :) Jeg blev spurgt, om jeg ikke ville smide nogle enkle og velsmagende opskrifter op på bloggen, der ikke tog alt for lang tid at lave. Jeg elsker en udfordring, så jeg lagde straks hjernen i blød. Supper er noget af det Ida oftest giver sig i kast med i køkkenet, hvilket faktisk er noget, jeg selv sjældent laver. Ofte syntes jeg supper bliver for kedelige, hvilket jeg indrømme blankt. Men hvordan jeg så skulle lave en suppe, jeg ikke selv fandt kedelig og en suppe Ida ville give sig i kast med, skulle der lige tænkes lidt over. Mit første bud på en lækker ret, der oveni købet også er billig og smagfuld er denne tomatsuppe.


Opskriften kommer her:
1 løg
1 fed hvidløg
2 dl. fløde
1 dåse flåede tomater
1 dl. suppehorn (eller en anden slags pasta)
1 spsk. sukker
Salt og peber
Olivenolie til at stege i
Løg og hvidløg hakkes fint og svitses derefter i lidt olivenolie i et par minutter ved middelvarme. Derefter tilsættes de flåede tomater og koges med et par minutter. De to dl. fløde tilsættes herefter, og suppen blendes med en stavblender. Suppen smages til med sukker, salt og peber. Til slut tilsættes pastaen, og suppen for lov til at koge i den angivne kogetid på pastaens emballage :) Personligt kan jeg rigtig godt lide den cremede konsistens suppen får samtidig med, at der alligevel er lidt fyld i form af pastaen.
Jeg håber, at søde Ida og I andre derude vil prøve suppen af og give respons på, hvad vi syntes.
Hvilken suppe er din ynglings?
- Sille

mandag den 28. oktober 2013

Kalvekoteletter med korngotto og rødvinssauce :)

Ja, selvom lørdagen var primært præget af tømmermænd ovenpå fredagens bytur, var der dømt roomiehygge i lejligheden. :) Menuen stod på lækre kalvekoteletter med korngotto med svampe og rødvinssovs. Jeg må indrømme, at det er første gang, jeg både laver rødvinssauce og kornotto, men det bliver helt sikkert ikke sidste. Her kommer den simple fremgangsmåde:

Korngotto med svampe:
30 g. tørrede, blandede svampe (udblødes i ca. 45 min før brug)
1 løg
2 fed hvidløg
1 gulerod
2 dl. spelt forkoges ca. 15 minutter
1 liter hønsebouillon
Parmesan
Olivenolie

Først hakkes løg, hvidløg og gulerod, hvorefter det ene løg svitses i lidt olivenolie. Derefter svitses hvidløg og gulerod med, hvorefter speltkernerne svitses. Herefter varmes bouillonen op i en anden gryde, hvorefter der hældes lidt bouillon over speltkernen ad gangen. Efterhånden som speltkernerne opsuger bouillonen, tilsættes mere bouillonen. Der går ca. 15 min., før korngottoen er næsten er færdig. Få minutter inden korngotten er færdig tilsættes de udblødte svampe. Efter svampene er blevet svitses med nogle få minutter, er korngottoen færdig.

Rødvinssauce:
1 løg
4-5 dl. bouillon (jeg brugte hønse, men opskriften anbefalede okse)
5-6 dl. rødvin
5 spsk. balsamico
Salt og peber
1 spsk. smør
Olivenolie

Evt. lidt maizena rørt ud i vand til at jævne sovsen

Løget svitses i lidt olivenolie, til de er gyldne. Balsamicoen hældes på, hvorefter den skal reducere, til den har en sirupkonsistens. Det tager ca. 10 min. Salt og peber kværnes over løgene. Rødvinen hældes på og reduceres til ca. en tredjedel. Til slut hældes bouillonen over, hvorefter saucen igen skal reducere til en tredjedel. Saucen jævnes med lidt smør og smages til med salt og peber. Ønsker man en tykkere sauce, kan man jævne den med lidt maizena udrørt i vand, hvilket jeg også selv gjorde. Brug max. ½ tsk. maizena.

Kalvekotellerne:
2 stk. kalvekoteller a 180 g. stk.
Olivenolie og smør
Salt og peber
Kalvekotellerne krydses med salt og peber, og steges 4-6 minutter på hver side på en brandvarm pande i lidt olie og smør.

Uhm det var virkelig en lækker ret, som jeg håber, I vil prøve af derude eller få inspiration af :)
Ha en dejlig mandag.
- Sille



torsdag den 24. oktober 2013

Pasta med vodka- og tomatsovs :)

Et af ugens hurtige måltider blev denne pastaret med tomatsovs. Det var et dejligt måltid efter en god, men lang dag på studiet. :) Her kommer opskriften:
1 dåse hakkede tomat
1 fed hvidløg
1 løg
½ dl. vodka
Frisk basilikum
Sukker
Salt og peber
Olivenolie

Pastaen koges efter anvisningerne på pakken. Først hakkes hvidløg, løg og frisk basilikum :) Løget og hvidløget svitses i lidt olivenolie. Herefter hældes vodkaen på. Vodkaen skal have lov til at reducere til ca. halvdelen. De hakkede tomater hældes derefter over. Suppen blendes med en stavblender, og den smages derefter til med sukker, basilikum, salt og peber. Jeg serverede tomatsaucen ovenpå groft pasta. Lidt revet parmesan gjorde også underværker. :) Velbekomme. :)
Hvad laver du en travl hverdagsaften? :)

onsdag den 23. oktober 2013

Lækker, billig og simpel humus

Er der nogle, der genkender trangen til en lille snack hen på eftermiddagen eller aftenen? I do. :) Jeg elsker at forkæle mig selv med så vel sunde som usunde snacks, og selvom SU-budgettet er stramt, kan det sagtens lade sig gøre at snacke lidt. Denne lille lækkerbisken delte jeg også med et par piger i søndags. Humusen består af:
1 dåse kikærter
1 dl. olivenolie
1 tsk. salt
1 fed hvidløg
10 dråber tabasco

Kikærterne drænes i en sigte, hvorefter de hældes over i en foodprocessor. Er man ikke indehaver af sådan en maskine, kan den med fordel mixes i en skål med en stavblender :) Olivenolie, hvidløg, salt og tabasco tilsættes og køres på maskinen, til man opnår den rette konsistens. Jeg kan godt lide, at den ikke er kørt helt flydende, men har lidt stykker af kikærterne tilbage. :)
Smagstilsætningen kan varieres på mange både. Nogle gange tilsætter jeg også en tsk. spidskommen og saften fra en halv citron. Kan kun anbefale at man prøver sig lidt frem :)
Held og lykke med det.
Hvordan laver du den bedste humus?
- Sille

tirsdag den 22. oktober 2013

Hurtige, simple og dejlige gulerodsboller :)

Er der noget, jeg elsker, så er det at bage. Det nyder både min studiegruppe og min roomie rigtig godt af :) I søndags smed jeg en hurtig dej sammen, der blev til disse fine gulerodsboller med rugkerner. Jeg fik supergod respons på bollerne både fra både et par af pigerne fra studiegruppen og fra min roomie i søndags. Har vist også lovet studiegruppen jeg medbringer nybagte boller i morgen. Nok om glæden ved at servere bagværk for andre, her kommer opskriften:
50 g. gær
7 dl. vand
2 dl. rugkerner udblødt i kogende vand
2 groftrevede gulerødder
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
4 spsk. olie
ca. 800 g. hvedemel

Gæren opløses i vandet, hvorefter de revne gulerødder puttes i. Rugkerner, salt, sukker og olie blandes i. Melet blandes i lidt ad gangen, til man opnår en forholdsvis lind dej. Dejen hæver i ca. et par timer, og bollerne sættes derefter på en bageplade beklædt med bagepapir. Gulerodsbollerne bages ved ca. 200 grader i 15-18 minutter, til de er gyldne på toppen og i bunden. :)
Hvilken opskrift på bagværk falder altid i god jord hos dine veninder? :)

mandag den 21. oktober 2013

Hjemmelavede daddelkugler :)

Jeg havde to dejlige veninder på besøg i går aftes. Først stod den på en thai-inspireret ret til aftensmad, og derefter røg der snacks på bordet. Hold da op en reaktion jeg fik af pigerne, da de smagte disse daddelkugler. :D Pigerne var så vilde med dem, at Josefine spurgte, om jeg havde ikke havde flere, da både hun og Marlene nok lige kunne klemme et par stykker mere ned. Det havde jeg heldigvis, og der gik ikke mange minutter, før også de var væk :) Nej, hvor jeg elsker, når folk er så vilde med det, jeg serverer for dem. Glæder mig allerede til næste gang, jeg igen er så heldig at få en sådan reaktion.






Opskriften, den kommer som lovet her piger:
175 g. dadler uden sten
75 g. mandler
1 tsk. vaniljesukker
3 spsk. kakao
2 tsk. kokosolie
Lidt salt

Hele molevitten køres på food processoren eller blenderen, indtil du har en klistret og sammenhængende masse. Jeg rullede kugler ud af dejen på ca. en mundfulds størrelse, så det mindede endnu mere om slik fremfor sunde snacks :) De er supernemme at lave og smager lidt hen af havregrynskugler (men er det ikke!). De kan klart anbefales, hvis man trænger til noget sødt men ikke noget slik eller kage. De bliver sikkert også endnu lækrere, hvis de rulles i kakao, kokos eller overtrækkes med mørk chokolade. :) Der findes rigtig mange versioner af daddelkugler derude, og jeg kan kun anbefale, at man eksperimentere med de forskellige smagsgivere for at få lige præcis den daddelkugle, der passer til ens smag :)
- Sille
Hvilke daddelkugler kan du virkelig godt lide?

søndag den 20. oktober 2013

Hjemmelavet müsli :)

Er der et måltid, som betyder rigtig meget for mig, så er det min morgenmad. Morgenmaden er også i mange år blevet kaldt for dagens vigtigste måltid. Personligt er det vigtigt for mig at få min morgenmad og ikke mindst have tid til at nyde den, inden jeg starter en travl dag :)
Med P3 kørende i baggrunden nyder jeg gerne min morgenmad siddende med en kop varm te og min morgenmad. :)
Jeg har en særlig forkærlighed for mælkeprodukter om morgenen, og skal det være ekstra lækkert, så er müsli virkelig lækkert. Jeg har flere gange købt nogle rigtig gode varianter, men det er bare ikke nær så godt, som når man selv kan bestemme, hvad ens müsli skal indeholde. ;) Min müsli er sjældent den samme, da dens indhold varierer i forhold til køkkenskabenes indhold.

Her kommer dagens ret luksuriøse udgave med både mandler og mørk chokolade:
3 dl. ruggryn
2 dl. mandler
ca. 1 dl. solsikkekerner
2 spsk. honning
ca. 80 gram hakket mørk chokolade (70 %)

Først smeltes honningen på panden. Herefter ristes ruggrynene i honningen, hvorefter mandlerne ristes med. Til slut tilsættes solsikkerkerner og rister med lige kort, inden hele blandingen hældes over på en bageplade med bagepapir. Müslien bages ved ca. 110 grader i ca. 30 min., hvorefter jeg skruede varmen op på 150, og herefter fik müslien ca. 15 min. mere. Müslien bliver rigtig lækker sprød og brun, når den ristes kort ved høj varme til sidst. Müslien skal afkøle, inden man blander chokoladen i.
Man kan udelade chokoladen for en mere sund udgave af müslien. Jeg kan også klart anbefale at tilføje enten tørrede tranebær, tørrede dadler, tørrede abrikoser eller rosiner, hvilket også tilføjer en lækker sød dimension til müslien :) Ønsker man en mere sød honningristet müsli, kan man sagtens tilsætte mere honning.
Selvfølgelig skal man ikke spise chokolade dagligt i sin morgenmad, men engang i mellem er det efter min mening rigtig dejligt at forkæle sig selv engang i mellem :) Jeg nyder selv min müsli ovenpå A38 om morgenen eller som et mellemmåltid hen på eftermiddagen. Held og lykke med at eksperimentere i køkkenet med müslien :)

Hvad gør du for at forkæle dig selv lidt i løbet af en travl uge?

fredag den 18. oktober 2013

Dejlige burgerboller, coleslaw og "pulled pork" :)


Den sidste hele dag i sommerhus er nu blevet nydt i fulde drag, inden turen igen går til KBH i morgen eftermiddag :) Siden tidligt i morges har en duft bredt sig i hele det åbne køkkenalrum fra ovnen. Ca. 9 timer gik der fra "dyret" blev sat i ovnen, indtil det stod trevlet i stykker på bordet. Tiden i ovnen var kun afbrudt af, at jeg bagte 8 burgerboller. Selvom nakkestegen var formarineret fra butikken, så kræver det alligevel en stor portion tålmodighed at tilberede kødet så længe. :) Tid har der heldigvis været rigeligt af i dag. Lågen blev nu også åbnet af alle fire nysgerrige familiemedlemmer flere gange. Og hold da fast, hvor blev det helt utroligt lækkert! :D Efter det blev trevlet i stykker med til gafler, fik kødet selskabet af barbecue sauce. Mums. 
Min far og lillebror havde helt styr på tilberedningen af kødet, så jeg sørgede for at også tilbehøret også sad lige i skabet ;)
Opskriften på "coleslawen" er den samme, som jeg uploadede tidligere på ugen. Burgerbollerne er lavet på følgende måde :)  

50 g. gær
7 dl. vand
ca. 1 kg. hvedemel (tilsæt lidt ad gangen)
4 spsk. olie
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
Solsikkekerner
Mælk til pensling
Først røres gæren ud i vandet. Derefter puttes olie, salt og sukker i. Til slut hældes melet i lidt ad gangen, til dejen begynder at samle sig. Dejen skal være forholdsvis lind, da den blot skal sættes med skeer på en bageplade og ikke formes med hænderne til runde boller.
Dejen hæver ca. 1½ time, hvorefter den sættes til ca. 8 store burgerboller med to spiseskeer. Bollerne pensles med mælk og drysses med solsikkekerner. Til slut bages de ved 200 grader varmluft i ca. 15 min. Burgerbollerne smager fremragende med coleslaw og pulled pork, men smager også rigtig lækkert med enten en hakkebøf eller kyllingfilet i :) 

Min lillebror Anders skar dette fine græskarhoved ud tidligere i dag. Nu står det fint på terrassen og skræmmer uvelkomne væk :P
Velbekomme og god weekend herfra :)


MARKUS GRIGOS LAKRIDS OG TRANEBÆR SMÅKAGER :)


I går aftes måtte jeg lave disse lækre småkager fra Markus Grigo. Tilbage i foråret 2012 smagte jeg dem for første gang, da jeg var med til at stable til velgørenhedsarrangement på benene på Suhrs Madakademi. Midt i bageprocessen i går gik det op for mig, at sommerhuset hverken ejede et decilitermål eller en køkkenvægt. Så blev gode råd dyr eller...

Jeg forsøgte mig med en mindre kop at sjusse mig lidt frem til målene i Markus Grigos opskrift. Puha den kære mand ville nok skælde mig ud for at lave hans opskrift på den måde ;) Jeg valgte også at bruge almindelig sukker og ikke rørsukker høhø. Det er jo næsten crime, hvis du spørger hr. Grigo, der sværger til rørsukker i kager ;) Men nogle gange må man tage chancer her i livet. Smagen blev helt i top, selvom målene ikke blev præcise. Men men men... hvor er de blevet flade. Jeg lærte på højskolen, at man ikke skal undskylde for sine resultater i køkkenet men blot at sige: "Det var meningen" :) Så ja det var meningen, at småkagerne skulle flade lidt mere ud og blive supersprøde ;)
Familien klager i hvert fald ikke over resultatet, og godt smager de :)
Opskriften kan findes på Suhrs Madakademis hjemmeside på følgende link: http://www.madakademietsmad.dk/vores-opskrifter/Markus-Grigos-lakrids-tranebaer-smakager/

Men du får den også her i min udgave inspireret af Markus Grigos opskrift:
500 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
30 g. lakridspulver (der står 60 g. i opskriften, men så syntes jeg personligt at lakridssmagen bliver overdøvende)
125 g. tørrede tranebær
375 g. smør
500 g. sukker
2 æg

Hvedemel og bagepulver sigtes i en røreskål. Tilsæt tranebær, lakridspulver og smør i små tern. Dejen køres på en røremaskine med vingen, ikke med piskeriset til, smørret er rørt ud. Eller gør som jeg gjorde i går aftes i sommerhuset i mangel på røremaskine. Findel smørret med til det ikke kan mærkes mere. Herefter tilsættes sukker og æg. Røremaskinen skal kun køres til dejen lige har samlet sig. Det er meget vigtigt, så småkagerne forbliver sprøde efter bagningen :) Man kan også ælte dejen forsigtigt og samle den hurtigt i hånden. Dejen deles i mindre klumper og rulles til pølser i ca. 1 cm. tykkelse. Læg pølserne i fryseren eller på køl til de er helt hårde. Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Skær pølserne ud i ca. 1 cm. tykke skiver. Læg småkagerne med et lille mellemrum på bagepladerne beklædt med bagepapir. Småkagerne flader normalt en lille smule ud. Bag småkagerne i 8-10 minutter. Kagerne opbevares bedst i lufttætte kagedåser. :)

Held og lykke med bagningen af de lækre småkager, flade eller ej :)
- Sille

tirsdag den 15. oktober 2013

"Blomkålsslaw"

Grillsæsonen er for længst gået på hæld, men heldigvis er kålsæsonen det endnu ikke. Min mor diskede for en del weekender siden op med en noget anderledes coleslaw, nemlig lavet på blomkål. Jeg skævede til den på spisebordet, men efter lidt tid måtte jeg give efter for min nysgerrighed. Den bestod ganske enkelt af lækkert, fintskåret blomkål og en hjemmelavet coleslawdressing. Jeg skævede noget til den hvide kål på min tallerken... Men endnu engang havde min mor ramt plet. Den smagte intet mindre end fremragende! Man skal aldrig skue hunden på hårene, som man siger. I aften fik jeg så lov at prøve kræfter med at lave en tilsvarende blomkålsslaw. Denne gang fik mormor lov til at bestemme, at den også skulle indeholde gulerødder. Dette hjælper gevaldigt på det ellers så ydmyge udseende af denne blomkålsslaw :)
Nok om selve tilblivelsen og smagningen. Her kommer opskriften. Det er lidt på slump, men prøv jer frem:



½ blomkålshoved
3 store gulerødder
4-5 dl. skyr og fromage frais
3 tsk. sukker
1 tsk. dijonsennep
Salt og peber
Saften fra ½ lime

Gulerødderne skrælles, og enderne trimmes af. Blomkål og gulerødder hakkes fint og hældes i en stor skål. Skyr (eller et andet tilsvarende surmælksprodukt) blandes med sukker, dijonsennep, limesaft, salt og peber. Smag gerne til undervejs for at opnå den rette balance mellem surt, sød, salt og bittert. Velbekomme. :)

Hvilken ret syntes du smager fremragende, men ikke har det mest prangende udseende? :)


mandag den 14. oktober 2013

Nu på bloglovin :)

Jeg kan nu også følges på bloglovin :)
I skal være mere end velkomne til at følge mig!

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/10841741/?claim=86y59xzp283">Follow my blog with Bloglovin</a>

søndag den 13. oktober 2013

Chili con carne vol. 2


Efteråret har efterhånden for alvor gjort sit indtog, og skolerne holder deres årlige efterårsferie. Jeg er en af de heldige studerende, der også har efterårsferie (jubii). For mit vedkommende betyder det en helt uge omgivet af nationalpark Thy og den dejlige familie. I dag har det blandt andet stået på en dejlig gåtur med familiens hund langs Vesterhavet. Den stod derefter på skøn varm kaffe, da vi alle kom godt forblæste ind i sommerhuset igen. :) Selvom himlen er grå, og vejret en smule koldt, så hygges der i den helt store stil i det lille sommerhus mod nord. Min mormor og morfar stødte til selskabet her ved frokosttid, så hele tre generationer er samlet :) Det er nu skønt! I går stod min bror og jeg får aftensmaden: chili con carne. Jeg har tidligere smidt en opskrift på chili con carne op, men denne opskrift er en smule anderledes. Den indeholder blandt andet friske tomater og chilier fra mine forældres drivhus, hvilket gør chili con carnen endnu mere lækker :)
Her kommer opskriften, der sagtens kan mætte 8-10 personer eller 4 mand til flere dage både til frokost og aftensmad:
1 kg. hakket oksekød
2 dåse hakkede tomater
Ca. 4 dl. hjemmelavet tomatsauce med chili, løg og hvidløg m.m. (Kan sagtens erstattes med 2 dåser hakkede tomater mere)
2 dåser kidneybønner (herunder var den ene med chilisauce)
4 kartofler
4 gulerødder
4 tomater (egen avl ;) )
2 grønne peberfrugter
2 løg
4 fed hvidløg
1½ chilier (kan øges, hvis man ønsker en stærkere chili con carne)

Først hakkes løg, hvidløg og chili, hvorefter det svitses af i en gryde. Herefter brunes kødet med. Gulerødder, kartofler og peberfrugt hakkes groft, mens kødet bruner. Tomaterne hakkes også i mindre stykker. Jeg tilsætter kartofler for at spæde bønnerne op. Man kan også vælge at erstatte kartoflerne med 1 dåse kikærter. Grøntsagerne svitses med, og til slut tilsættes både tomatsauce, hakkede tomater og bønnerne. Chili con carne fik nu lov til at simre i ca. 1½ time, men længere endnu vil blot gavne smagen :) Vi serverede retten med basmatiris, hjemmelavet guacamole og skyr :)

Guacomolen består ganske simpelt af:
3 advokadoer
1 hakket tomat
Salt og peber  

Chili con carnen kan også serveres med lidt revet ost over og med et stykke godt brød til.
Velbekomme

Hvordan spiser du helst din chili con carne? :)

lørdag den 12. oktober 2013

Stemningsbilleder fra Østers Premieren ved Torvehallerne

SPONSERET
Lige lidt stemningsbilleder fra Østers Premieren i går, hvor jeg selv var en del af personalen hos Vilsund Blue, der udover at servere de smukke Limfjordsøsters også serverede Limfjordsmuslinger. Alt igennem en begivenhedsrig dag i godt selskab. Jeg håber, at alle der ville fik muligheden for at smage de dejlige Limfjordsøsters, da der mellem 15 og 17 i går blev delt 500 gratis østers ud :)
 Her åbnes Limfjordsøsters én masse!
 Her instrueres der i, hvordan de små fætre vristes op :)
 Flere af de nysgerrige der gerne ville smage de lækre Limfjordsøsters.
 Smil, mens der instrueres i østersåbning.
 De fine Limfjordsøsters, her åbnede og serveret på is. Lige klar til at spise, hvis man lyster :)
Flere af de nysgerrige gæster omkring Torvehallerne.

onsdag den 2. oktober 2013

Luksus pasta med kødsovs :)


Er der noget, jeg virkelig elsker, så er det pasta med kødsovs. Den kan laves på mange måder, hvis du spørger mig. Men jeg er sikker på, at en italiensk mama deler denne holdning ;) Jeg er dog helt sikker på, at enhver italiensk mama ikke ville mene denne kødsovs har noget til fælles med den famøse og helt enestående bolognese. Jeg kan tydeligt huske ferier fra min barndom, hvor jeg har bestilt den ene portion spaghetti bolognese efter den anden. Den dag i dag er det stadig en stående joke i min familie, om jeg ikke lige skal smage den pasta bolognese, de har på menuen, når vi er på ferie ;)
Men nok om dejlige ferieminder med min familie, her kommer opskriften på aftenens kødsovs:

500 g. hakket oksekød (gerne af prima kvalitet)
75 g. bacon
2 løg
2 fed hvidløg
2 store gulerødder (eller 3-4 små)
2 pastinakker
½ rød chili
2 dåser hakkede tomater
1 flaske rødvin
4 spsk. sukker (tilsæt gerne mindre, hvis du ønsker en mere skarp smag)
2 spsk. æbleeddikke
½ dåse tomatkoncentrat
Salt og peber

Først hakkes løg, hvidløg, gulerødder, pastinakker og chili fint. Herefter svitses løg og hvidløg, til løgene er klare. Baconen hakkes i mindre stykker, og svitses derefter med sammen med chilien. Kødet brunes sammen med grøntsagerne. Efter kødet er brunet tilsættes de finthakkede gulerødder og pastinakker samt de flåede tomater og tomatkoncentratet. Inden kødsovsen skal simre i min. 2 timer, tilsættes flasken med rødvin. Jeg lod min kødsovs simre i ca. 3 og en halv time. Jo længere tid den simre, desto bedre smager jeg :) Til slut smages retten til med æbleeddike, salt, peber og sukker.

Den udgave er rigtig luksuriøs sammenlignet med den sædvanelige pasta med kødsovs, jeg plejer at bikse sammen. Normalt er der hverken rødvin, frisk chili eller bacon i, men en veninde fra studiet anbefalede, at jeg tilsatte rødvin, så det måtte lige prøves. At tilføje rødvin kan klart anbefales, da det giver en helt anden dybde i smagen. Det vigtigste ved kødsovsen er ikke ingredienserne, men at sovsen får lov til at simre længe, så ingredienserne smelter sammen i en højere enhed. Fik jeg sagt, at pasta med kødsovs er en af mine livretter? :)

Hvad er en af dine livretter, og hvad gør du, når den skal laves bare lidt mere lækker? :)