Søg i denne blog

tirsdag den 8. april 2014

700 g. grøntsager hver dag i 7 dage =)

Det lyder måske voldsomt, men jeg har læst artikler omkring indtaget af grøntsager skal op på mellem 600 og 900 g., før man kan få dækket sit daglige behov for kostfibre (Fødevarestyrelsen, 2013, s. 157*). Ja, og som kvinde i start tyverne kan jeg ikke lade være med at interessere mig for mad og dets ernæringsværdi. Udover min generelle interesse for mad og hvad den gør ved mig, så lever jeg også på et SU-budget. Jeg har fra i dag af ville kaste mig ud i et forsøg på at spise 700 g. grøntsager om dagen. Ikke sagt at frugt ikke er godt for dig, men jeg vil i denne ene uge primært lægger mit fokus på grøntsagerne.

Jeg har et par kriterier, jeg vil forsøge at følge i denne uge...
- Grøntsagerne skal primært være i sæson eller på frost
- Grøntsagerne skal helst være fra Europa (gerne DK)
- Det øgede grøntsagskøb skal holdes ca. inden for samme budget, som jeg ellers køber mad for
- Grøntsagerne skal tilberedes hurtigt eller blot serveres rå, da jeg har ofte har travlt i hverdagene

Altså med et indtag på ca. 700 g. daglig kommer jeg alene op på 4900 g. grøntsager i denne uge. Wow.. jeg var målløs, da jeg kom frem til det resultat. Næsten 5 kg. mad blot alene indtaget i form af grøntsager. Det vil altså sige, at iflg. sundhedsstyrelsens anbefalinger på 600 g. frugt og grønt om dagen vil en familie på fire, altså 16,8 kg. på ugentligt basis. Der skal en helt del køleskabsplads, frugtskåle og fadebure til, før der kan blive plads til denne mængde. Hånden på hjertet som travl studerende med to studiejobs og med en trang til ofte at ty til hurtige løsninger, så når jeg ikke op på de anbefalede 6 om dagen. Med lidt god vilje bliver det vel til en banan eller to, et æble, grøntsagerne i madpakken, kogte eller bagte grøntsager til aftensmaden. Så de her 7 dage bliver nok lidt af en udfordring.


I dag tirsdag startede jeg morgenen med at skrælle gulerødder og skærer agurker i stave, som var smarte at tage med på studiet og derefter også kunne spises på studiejobbet. Her prøvede jeg at veje af, hvor meget 500 g. egentlig var opgjort i grøntsagsstave - det er en pænt stor mængde, kan jeg hilse jer at sige. Se billedet her. Jeg forsøger at spise et par gulerøder om morgenen, men som oftest er jeg tidspresset, og det er nemmere for mig at spise i en pause mellem forelæsninger.

Jeg får sjældent lavet salat i lejligheden, når det kun er til mig selv. Men i aften gjorde jeg en undtagelse. Jeg lavede en broccolisalat, men da jeg ikke er den store fan af bacon, så udelod jeg det (NEJ! Det er ikke løgn, men hey andre sætter ofte pris på at min bacon, når det f.eks. indgår i klubsandwich eller burgere =) ). Opskriften på broccolisalaten kommer her inden så længe. Til salaten frembragte jeg en af de gode gamle klassikere; spinattærte. Denne dog med et tvist. Tærtedejen var både grov og hjemmelavet. Spinatfyldet var godt krydret med masser af muskat (ca. 3/4 af en muskatnød), og så var der lige lidt rester af parmaskinke og lidt solsikkekerner på toppen for at tilføje sprødhed. Spinattærten kommer der en opskrift på en af dagene =)

Til i morgen har jeg skåret agurk, gulerødder og peberfrugt ud i stave, hvortil jeg har lavet en skyrdip med spidskommen og karry. I morgen aften har min kæreste og jeg vist planer om at lave en dansk klassiker, nemlig boller i karry. Min kæreste er laktoseintolerant, så jeg er spændt på, at se hvordan hans version af boller i karry er i forhold til den, jeg kender hjemmefra. Jeg er nu sikker på at ved fælles hjælp, skal det nok blive en fremragende boller i karry!
Om projektet holder i hele 7 dage må tiden vise, jeg vil i hvert fald gøre mit til, at det gør. Jeg vil under "projektet" give gode tips til, hvordan man gør det lidt mere spændende at få spist alle de lækre grøntsager. Det skal jo nødigt blive en sur pligt at spise sundt!
Hånden på hjertet spiser du 6 om dagen?
/Sille
*https://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/1998453.pdf