Søg i denne blog

mandag den 28. marts 2016

Shrek-smoothie


Man skal ikke lade sig narre af farven på disse smoothies. De smager langt bedre, end de ser ud! Er du ligesom jeg ikke altid lige god til at få spist nok grøntsager i løbet af dagen? Så prøv at proppe dine grøntsager i en smoothie. Så glider de måske lidt lettere ned? Prøv endelig selv og lave denne smoothie og lade mig høre, hvad du syntes. Smoothien kan ændres drikkes om morgnen eller tages med i en flaske. 

Du skal bruge til ca. 1 l.:

6 terninger frossen hakket spinat
1 avokado
150 g. frosne jordbær
3 bananer (gerne frosne)
4 dl. vand
3 spsk. citronsaft
4 cl. ingefærshot (eller 3 cm. ingefær)
  • Alle ingredienser puttes i en blender
  • Start evt. med at sætte blendere på puls-funktionen for at få knust isen
  • Blend det hele indtil det får en ensartet masse
  • Tilsæt evt. mere vand hvis du ønsker en mere flydende smoothie
  • Jeg foretrækker min smoothie forholdsvis tynd
  • Hæld smoothien i et glas, også er der ellers serveret




Ingefærshots


Jeg fik for et par måneder siden stukket en udfordring i hånden af en læser. "Kan du ikke lave et ingefærshot, der faktisk er til at drikke?" spurgte. Jo da. Her er mit bud på et ingefærshot, der både er skarpt og sødt. Det er nemmest at lave det i en blender.

Du skal bruge:
2 stykker skrællet ingefær på størrelse med to tommelfingre
2-3 spsk. honning
5 dl. vand
2 spsk. citronsaft

  • Først blendes ingefær, honning og 1 dl. vand, indtil ingefæren er blendet til meget fine små stykker
  • Herefter tilsættes citronsaft, og der blendes igen
  • Herefter hældes blandingen over i en skål eller et litermål
  • Tilsæt derefter resten af vandet og rør rundt
  • Nu hælder du ingefærshotsene igennem en si, så du får siet alle ingefærstykkerne fra
  • Hæld evt. blandingen igennem sien flere gange (jeg gjorde det to gange)
  • Hæld til slut ingefærshotsene på flaske
  • Drik gerne 2-4 cl. hver morgen eller tilsæt det i smoothies
  • Shotsene kan hældes på små flasker og medbringes på madpakken!

onsdag den 2. marts 2016

Rugstykker med chia og gulerod

Her er et bud på, hvordan man kan bruge de der CHIAFRØ, alle taler om ;) Det er 1. gang, jeg prøver at bage med dem. Her kommer opskriften.




Du skal bruge:
7 dl vand
50 g. gær
1 tsk. salt
4 spsk. olie
1 spsk. honning
200 g. (eller 2-5 afhængig af størrelse) gulerødder
1 dl. Chiafrø
1 dl. hørfrø
2 dl. Rugmel
ca. 6 dl. Hvedemel

  • Chiafrøene sættes i blød i 4 dl. vand i en skål, rør evt. en enkelt gang rundt, så frøene dækkes af vand.

  • Dernæst opløses gæren i 3 dl vand i en anden skål

  • Herefter tilsættes olie, rugmel, hørfrø og honning til gær og vand

  • Skræl og riv fint gulerødderne ned i dejen

  • Herefter tilsættes salt

  • Pisk rundt i chiafrøene med et piskeris i 30-40 sek., så chia-geleklumperne løses fra hinanden.

  • Hæld derefter chia-blandingen over til de andre ingredienser

  • Dernæst tilsættes hvedemelet lidt efter lidt

  • Dejen er færdig, når den stadigvæk er forholdsvis våd

  • Lad nu dejen hæve i 1 time og 30 min

  • Herefter formes dejen til aflange stykker

  • Dejstykkerne kan evt. pensles med mælk og drysses med chiafrø og hørfrø

  • Bages ca. 15-20 i ovnen ved 200 grader varmluft, til de er gyldne