Søg i denne blog

onsdag den 2. marts 2016

Rugstykker med chia og gulerod

Her er et bud på, hvordan man kan bruge de der CHIAFRØ, alle taler om ;) Det er 1. gang, jeg prøver at bage med dem. Her kommer opskriften.




Du skal bruge:
7 dl vand
50 g. gær
1 tsk. salt
4 spsk. olie
1 spsk. honning
200 g. (eller 2-5 afhængig af størrelse) gulerødder
1 dl. Chiafrø
1 dl. hørfrø
2 dl. Rugmel
ca. 6 dl. Hvedemel

  • Chiafrøene sættes i blød i 4 dl. vand i en skål, rør evt. en enkelt gang rundt, så frøene dækkes af vand.

  • Dernæst opløses gæren i 3 dl vand i en anden skål

  • Herefter tilsættes olie, rugmel, hørfrø og honning til gær og vand

  • Skræl og riv fint gulerødderne ned i dejen

  • Herefter tilsættes salt

  • Pisk rundt i chiafrøene med et piskeris i 30-40 sek., så chia-geleklumperne løses fra hinanden.

  • Hæld derefter chia-blandingen over til de andre ingredienser

  • Dernæst tilsættes hvedemelet lidt efter lidt

  • Dejen er færdig, når den stadigvæk er forholdsvis våd

  • Lad nu dejen hæve i 1 time og 30 min

  • Herefter formes dejen til aflange stykker

  • Dejstykkerne kan evt. pensles med mælk og drysses med chiafrø og hørfrø

  • Bages ca. 15-20 i ovnen ved 200 grader varmluft, til de er gyldne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar