Søg i denne blog

torsdag den 4. februar 2016

Tema for Februar: Mad for en 10er


        • Er du også træt af at leve af pasta og ketchup?
        • Er madlavning noget, der helst ikke skal tage for lang tid?
        • Må madlavning helst hellere ikke koste mange penge? 
        • Vil du hellere købe en ekstra øl i fredagsbaren end prioritere dit madbudget?

      • Så er månedens tema på bloggen lige noget for dig. Månedens tema er: Mad for en 10er. 

        Jeg vil nemlig i februar komme med nemme, hurtige og billige opskrifter, der ikke springer dit madbudget! Jeg vil give dig opskrifter, hvor en portion ikke overstiger 10 kr. Jeg vil dele opskrifter med dig på mad, der både er lækre, smagfulde, billige og hurtige at lave. Måske du aldrig spiser pasta med ketchup igen, efter du har fået et lille arsenal af go-to-opskrifter igennem min blog, når kontoen nærmer sig sidst på måneden... 

        Mit dogme for mine opskrifter på bloggen i februar er helt enkelt, at alle skal kunne være med. Du behøves ikke være en guru i et køkken for at få god og velsmagende mad. Du skal blot have et tips og tricks til, hvordan du spicer hverdagens måltider op. Eller måske skal du lige have et skub, før du tør bevæge dig hen til kødgryderne. Følg endelig med på bloggen de kommende dage, hvor jeg vil smide de første opskrifter op. Følg også gerne med på min Instagram food_baaby, hvor jeg løbende vil opdatere, imens jeg selv står i køkkenet og kreerer lækker og velsmagende mad. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar