Søg i denne blog

tirsdag den 5. november 2013

Grød med kanel og nøddekrokant :)

Det bliver lidt et kort oplæg fra min side i dag, da aftenens volleytræning har været hård ved mig ;) Men det skal vel gøre ondt, før det gør godt right?

Dagens efter min mening vigtigste måltid: morgenmaden :) Jeg er begyndt at variere min morgenmad lidt mere her på det sidste, da jeg syntes, det var blevet lidt trivielt.
I morges stod den på ruggrød med lidt kanel, smør og hasselnøddekrokant. Det lyder måske lidt besværligt, men det er nu ganske simpelt. Det er kun nøddekrokanten , der kræver lidt tålmodighed, da den skal have lov til at nedkøle, før den kan hakkes i mindre stykker. Her kommer opskriften på den simple og nærmest sunde morgenmad:

Ruggrøden:
1 dl. ruggryn (kan også bruge grov- eller finvalsede havregryn)
2-2½ dl vand eller mælk
Lidt salt
Gryn, salt og vand hældes op i en gryde og bringes i kog. Grøden koges til den begynder at tykner, og derved opnår den ønskede konsistens.

Nøddekrokant (Laves gerne dagen før)
Sukker (Nok til at dække hele pandens overflade i et tyndt lag)
En god håndfuld hasselnødder (Valnødder eller mandler kan også fint bruges)

Nøddekrokanten er lidt på slump, men principperne er ganske simple. Sukkeret smeltes, og derefter vendes nødderne i sukkeret. Hele massen hældes brandvarm over på noget bagepapir, hvor den får lov at køle af.
Efter nedkølingen er det nemmest at hakke nøddekrokanten med en savtakket kniv i mindre stykker. Opbevares gerne i en lufttæt beholder, medmindre den spises med det samme :)

Grøden hældes over i en dyb tallerken, toppes med ca. ½ tsk. kanel, en lille klat smør og lidt nøddekrokant. Kanellen og smørret får grøden til at minde om risengrød i smagen, mens krokanten tilføjer både sødme og et godt bid. Kan klart anbefale at eksperimentere med sin morgenmad, da det er vigtigt med en god start på dagen især i denne kolde tid. :)
Ha' en dejlig aften.
- Sille

Hvad laver du ofte selv til morgenmad?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar