Søg i denne blog

tirsdag den 27. august 2013

Skøn grøn salat med saltristede mandler :)

      
     
Denne skønne salat var en del af tilbehøret til de dejlige lammekoteletter, Anna og jeg serverede for hendes familie her igår aftes :) Den er forholdsvis simpel og nem at kaste sig ud i. Det der gør salaten vildt lækker, er både de saltristede mandler og den citron-olivenolie, salaten er overhældt med.
Helt simpelt består salaten af følgende:
1/4 Spidskål
½ Iceberg
Lidt under ½ Broccolihovede
2 gulerødder
Citron-olivenolie
2 håndfuld mandler
Salt
1 spsk. olivenolie til stegning af mandlerne

Spidskål og iceberg skæres i tynde strimler. Gulerødderne skrælles, og skæres derefter i julienne. Broccolien pilles i mindre buketter. Mandlerne ristes af på panden sammen med lidt olivenolie og salt.
Til slut blandes grøntsagerne i en salatskål og overhældes med citron-olivenolie. Til slut drysses de saltristede mandler ovenpå. Har man ikke en citron-olivenolie kan det med fordel erstattes af en alm. olivenolie, rapsolie eller balsamico. 
Lav gerne en stor portion af de saltristende mandler, da egner sig godt som en snack f.eks. til en drink før en forestående bytur :)
Hvilken salat har du lavet for nylig? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar