Søg i denne blog

fredag den 18. oktober 2013

Dejlige burgerboller, coleslaw og "pulled pork" :)


Den sidste hele dag i sommerhus er nu blevet nydt i fulde drag, inden turen igen går til KBH i morgen eftermiddag :) Siden tidligt i morges har en duft bredt sig i hele det åbne køkkenalrum fra ovnen. Ca. 9 timer gik der fra "dyret" blev sat i ovnen, indtil det stod trevlet i stykker på bordet. Tiden i ovnen var kun afbrudt af, at jeg bagte 8 burgerboller. Selvom nakkestegen var formarineret fra butikken, så kræver det alligevel en stor portion tålmodighed at tilberede kødet så længe. :) Tid har der heldigvis været rigeligt af i dag. Lågen blev nu også åbnet af alle fire nysgerrige familiemedlemmer flere gange. Og hold da fast, hvor blev det helt utroligt lækkert! :D Efter det blev trevlet i stykker med til gafler, fik kødet selskabet af barbecue sauce. Mums. 
Min far og lillebror havde helt styr på tilberedningen af kødet, så jeg sørgede for at også tilbehøret også sad lige i skabet ;)
Opskriften på "coleslawen" er den samme, som jeg uploadede tidligere på ugen. Burgerbollerne er lavet på følgende måde :)  

50 g. gær
7 dl. vand
ca. 1 kg. hvedemel (tilsæt lidt ad gangen)
4 spsk. olie
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
Solsikkekerner
Mælk til pensling
Først røres gæren ud i vandet. Derefter puttes olie, salt og sukker i. Til slut hældes melet i lidt ad gangen, til dejen begynder at samle sig. Dejen skal være forholdsvis lind, da den blot skal sættes med skeer på en bageplade og ikke formes med hænderne til runde boller.
Dejen hæver ca. 1½ time, hvorefter den sættes til ca. 8 store burgerboller med to spiseskeer. Bollerne pensles med mælk og drysses med solsikkekerner. Til slut bages de ved 200 grader varmluft i ca. 15 min. Burgerbollerne smager fremragende med coleslaw og pulled pork, men smager også rigtig lækkert med enten en hakkebøf eller kyllingfilet i :) 

Min lillebror Anders skar dette fine græskarhoved ud tidligere i dag. Nu står det fint på terrassen og skræmmer uvelkomne væk :P
Velbekomme og god weekend herfra :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar