Søg i denne blog

onsdag den 23. oktober 2013

Lækker, billig og simpel humus

Er der nogle, der genkender trangen til en lille snack hen på eftermiddagen eller aftenen? I do. :) Jeg elsker at forkæle mig selv med så vel sunde som usunde snacks, og selvom SU-budgettet er stramt, kan det sagtens lade sig gøre at snacke lidt. Denne lille lækkerbisken delte jeg også med et par piger i søndags. Humusen består af:
1 dåse kikærter
1 dl. olivenolie
1 tsk. salt
1 fed hvidløg
10 dråber tabasco

Kikærterne drænes i en sigte, hvorefter de hældes over i en foodprocessor. Er man ikke indehaver af sådan en maskine, kan den med fordel mixes i en skål med en stavblender :) Olivenolie, hvidløg, salt og tabasco tilsættes og køres på maskinen, til man opnår den rette konsistens. Jeg kan godt lide, at den ikke er kørt helt flydende, men har lidt stykker af kikærterne tilbage. :)
Smagstilsætningen kan varieres på mange både. Nogle gange tilsætter jeg også en tsk. spidskommen og saften fra en halv citron. Kan kun anbefale at man prøver sig lidt frem :)
Held og lykke med det.
Hvordan laver du den bedste humus?
- Sille

Ingen kommentarer:

Send en kommentar